Nye indlæg

Follow on Bloglovin

Påskehygge

06-04-2012 21:45
Så har påskefreden sænket sig, og det er endelig, ENDELIG, E-N-D-E-L-I-G, blevet tid til at støve maskinparken af (og få ryddet op på syværelset også, og det var faktisk en ret stor bedrift i sig selv vil jeg godt indrømme).
 
Først og fremmest manglede mine skønne unger bluser, og jeg har fået så meget fantastisk lækkert jersey med posten det sidste halve års tid, som jeg slet ikke har haft tid til andet end at vaske og lægge på plads, så det var med at gribe lejligheden, da den bød sig.
 
 
6 bluser fordelt på 2 børn forslår jo ingenting, men det er da en start (den opmærksomme læser vil opdage at der kun er 5 på billedet, den sidste er allerede chokolade- og juiceplettet, vanish'eret og nu i vaskemaskinen), og sådan helt objektivt set (og når man kigger på bunken af rent vasketøj), så mangler de måske egentligt heller ikke tøj, men man kan da aldrig få for mange bluser, kan man? :)
Mønsteret er efterhånden en klassiker herhjemme, Ottobres t-shirt basismønster, det virker hver gang, og når man først har tegnet og klippet mønsteret tager det ca ½ time pr bluse inkl. klipning af stoffet. Det er til at overkomme :)
 
Noget andet, der er til at overkomme er syning af nederdele. Så sådan en stak er også blevet lavet :) Helt simpel, men altid sød på, er den halve sol, og ballonnecerdele kan jeg altså heller ikke stå for. Her er brugt Homemades Sofie og Sørine som udgangspunkt for mønstrene.
 
 
 
Så mangler der kun bukser i denne omgang (kjoler og jakker har vi (desværre) nok af lige pt, det er ellers det sjoveste at sy). Der er klippet til et enkelt par bukser (en Ottobre-model jeg ikke har afprøvet på børnene før, så kun et enkelt par i første omgang) og et lille quiltet barnevognstæppe (barselsgave).
 
Hvad laver ungerne mens mor syr? De elsker heldigvis syværelset endnu mere end deres mor, så de er nemme at lokke med derind, og når der er ryddet op, så er der bordplads nok til at de kan sidde og tegne, lege med perler eller allerbedst finde skatte blandt stofresterne og drømme om hvad der skal sys af de forskellige metervarer.
 

Kategori: Krea

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    :

    CAPTCHA Image

    Follow on Bloglovin