Nye indlæg

Follow on Bloglovin

Hvis jeg boede i USA...

25-12-2012 22:31

Vi kan ligeså godt få en ting helt på plads med det samme, nogle gange føler jeg det som om, det er mig, der redder USA fra den totale økonomiske nedtur (og det er også min skyld at postdanmark ikke er gået konkurs for længst). Man kan helt sikkert sige mange dårlige ting om USA, men de har 3 ting, jeg misunder dem.
 
For det første er der stof. De vælter sig i lækre metervarer til helt fantastiske priser. De har et enormt udvalg, de har Malden Mills microchamois, de har lækker merinould-rib og -jersey, de har alle de store designere til spotpriser og bambusjersey, primaloft og uanede mængder af smukke jerseyprints og... jeg kunne blive ved, det må blive senere.
 
For det andet har de BabyLulu (og Kaiya Eve). Der burde faktisk være hjerter omkring "BabyLulu", men dem er jeg ikke helt sikker på hvordan man laver endnu, så dem må I tænke jer til. Anyway, BabuLulu er et amerikansk børnetøjsmærke, der laver superskønt tøj. Gode materialer, fine priser og der er altid lidt "ekstra" på, uden at det bliver for meget, synes jeg. Jeg har købt det i stor stil til begge unger, både nyt og brugt, og jeg elsker deres blomsterprints.
 
 
For det 3. har de paradinaround som ejes af Nicole. Nicole laver de smukkest kjoler og folk står på venteliste frem til midt i 2014 pt for at få hende til at sy en kjole til deres døtre. Vi har desværre kun en enkelt af hendes kjoler herhjemme, med håndlavet smock og ditto små roser hen over brystet, den er intet mindre end fantastisk. Men eftersom priserne ofte nærmer sig $250 og der så både kommer told og moms og ca 180kr i gebyr til postdk, så er det altså ikke den slags kjoler mine smukke tøser har skabet fuldt af.
 
MEN, så er det jo godt at symaskinen, overlockeren og coverlockeren er opfundet og at stoffet jo er både skønt og billigt i USA. Og nej, man slipper ikke for postdks horrible gebyr, men tricket er at købe nok stof af gangen, for så er gebyret fordelt ud på en masse meter stof og derfor ikke så voldsomt pr meter. :) Så jo mere man køber, jo billigere bliver det pr meter og jo flere meter stof får man. Det er da en slags winwin. :)
 
Det var egentligt sådan det startede, med en symaskine, lidt lækkert stof og et "behov" for at skabe noget, der mindede lidt om det, der i længden blev for dyrt at importere . Og heldigvis er det ikke svært at sy selv. Det sværeste er at finde nogle gode mønstre når man er nybegynder. De fleste bøger/hæfter, hvor der er gode forklaringer for nybegyndere, har nogle mønstre, der giver tøj med en vildt dårlig pasform, synes jeg, og det er virkelig ikke særlig fedt at sy noget, der bare sidder elendigt.
Hvis man kan lidt tysk, er der nogle gode instruktioner til hvordan man syr alverdens ting på farbenmix's hjemmeside. Der er billeder for stort set hvert eneste skridt, så man kan sagtens få et stort udbytte selvom tyskkundskaberne skulle være blevet lidt rustne.
 
Ellers må man vente lidt endnu, for jeg pønser på at lave en masse vejledninger og DIYs til bloggen her, på dansk, og med masser af forklarende tekst/billeder. :)
 
 
LINKS til skønt stof i USA:
Her får I et par enkelte links til netshops i USA, som jeg handler ved igen og igen pga deres store udvalg og gode service.
 
Masser af jerseystof (til tider også babylulu) og gode beskrivelser af stoffet, så man kan minimere fejlkøbene, har de hos thefabricfairy.
 
Min yndlingsshop når det kommer til fastvævede stoffer (husk at bruge rabatkoden på forsiden, der er altid 10% rabat) er Allegrofabrics
 
Når man skal have sit stof i en fart er det praktisk at handle et sted, hvor de bruger UPS i stedet for postdanmark, så får man nemlig udleveret sin pakke med det samme og får tilsendt et girokort bagefter (noget mere sympatisk efter min mening, end det der med at holde de stakkels stofpakker som gidsler på et posthus indtil man har betalt løsepenge (gebyr)), så kan fabrics klart anbefales. De har også et enormt udvalg, det er bare ikke helt så nemt at overskue hvad de har, som det er mange andre steder.

Kategori: Krea

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

Follow on Bloglovin