Nye indlæg

Follow on Bloglovin

Verdens nemmeste og bedste økobondebrød

02-09-2013 12:00
Det er hyggeligt at bage selv, og det er endnu bedre, når resultatet bliver rigtig rigtig godt. Det gør det altid med dette "bondebrød", og det er nærmest uanset hvilken type mel jeg prøver med. Jeg bruger primært mel og korn fra Aurion, når jeg bager. Det smager altså bare bedre, og de meltyper man ikke bruger så tit, er bare mere praktiske at have stående som korn, så man kan kværne den mængde man skal bruge, når man skal bruge den. Så slipper man for at melet bliver harskt. De sidste par dage har vi bagt det omtalte "bondebrød", det kommer altid til at smage godt og holder sig superfriskt i mange dage (4-5 stk). Jeg elsker at eksperimentere, derfor er opskriften også en "ca-opskrift". Bondebrød 5g økogær ca 4.5dl vand 250g groft øko mel 250g øko hvedemel 1 tsk øko honning 1 spsk groft salt Vand og gær blandes, og honning og salt kommes i. Melet blandes i, og dejen blandes. Dejen skal ikke æltes som en normal brøddej, man skal bare røre i den, til det hele er blandet sammen. Det har konsistens ligesom en lidt tyk havregrød. (alt afhængig af meltyperne der benyttes kan det være der skal bruges lidt mere mel eller vand. Dejen skal ikke være flydende, men den må bestemt heller ikke være for fast.) Dejen hældes i en 1.75l form, hvor den får lov at stå natten over på køkkenbordet (eller hele dagen), til den er hævet til dobbelt størrelse (det burde være et par mm fra kanten af formen). Sættes i varm ovn ved 175gr (varmluft). Efter 45 min tages brødet ud af formen, og man vurderer om brødet skal have mere. Mine får oftest 10 min mere uden formen. Pakkes straks i et fugtigt viskestykke og afkøles.

Kategori: Krea

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

Follow on Bloglovin