Nye indlæg

Follow on Bloglovin

Ny sy-bog

18-10-2013 17:04
For en måneds tid siden udkom en ny sy-bog med mønstre på børnetøj i Norge. Trods en temmelig pebret porto, blev jeg nødt til at bestille den. Alene navnet siger en del om den "Heilt spesiell og jubel".
Ankommet til hjemmet er den nu, og før man efter min mening kan sige noget om kvaliteten af en sybog, må man prøve at sy nogle modeller. Ellers ender man måske ud i at lave en fejl på linje med at lovprise E.G.s bøger, hvor modellerne måske er søde, men pasformen virkelig elendig.
Nå, lad os holde os til nutiden og den nye sy-bog. :)
Der er masser af superfine modeller til piger i den! Og en masse lækre billeder! Lidt norsk-retro-agtig, men jeg kan sagtens se muligheder med andre stoffer også :) For mig er et kriterie for en vellykket sybog bl.a. at der er gode basismønstre på bluser, bukser og kjoler, så det var de første mønstre, der blev tegnet af. Jeg har ikke fået syet bukserne endnu, til gengæld sneg der sig en nederdel ind undervejs :)
 
Bluse med bred rib i ærmerne...
og endelig fik jeg mig taget sammen til at sætte den ekstra nål i coverlockeren, så der kunne laves fine pyntesømme :)
 
en matchende nederdel i velour
 
Sættet ses her in action med et par merinouldleggings under.
Og endelig et par kjoler :)
Den lilla i bambusvelour er lige det korteste på ærmerne, men ellers virkelig kær på.
 
Indtil videre er der stor tilfredshed med mønstrene, men jeg er spændt på bukserne, jeg synes de ser meget korte ud i benene.

Kategori: Krea

Kommentarer

  • #1
  • Heilt spesiell
    18-10-2013 18:45
    Så gøy at boken vår har kommet seg til Danmark;) flotte klær. Buksene er korte i modellen fra str 104-128. Det er skjedd en feil der da vi fikk gradert mønsterne våre. Vi anbefaler å legge til en str kun på lengden.

    Klem fra Kristin


  • #2
  • Tina
    18-10-2013 22:44
    Sikke noget lækkert tøj du har fået lavet :)

    Jeg må høre om der er nogle gode drenge mønstre i bogen også?

    Hilsen Tina


  • #3
  • Rathlaekker.dk
    19-10-2013 15:14
    @Kristin: Tusinde tak, det var godt lige at få at vide, inden jeg kommer alt for godt igang med at klippe til bukser i str 104. :)

    @Tina: Altså jeg har primært købt den for kjolernes og detaljernes skyld, da jeg har 3 piger, men bukser, bluser og dragte er helt bestemt unisex. Til gengæld synes jeg der er rigtig mange fine drenge-mønstre i ottobrebladene. :)


  • #4
  • Sofie
    10-03-2014 20:00
    Hvordan gik det med at lave bukserne? Jeg har lige lånt bogen på biblioteket og synes den ser rigtigt spændende ud. Her er det mest bukser at børnene mangler. Hvad gør man hvis man ikke lige har en coverlock?


  • #5
  • Rathlaekker.dk
    15-03-2014 21:13
    @ Sofie
    Jeg har syet nogle par bukser fra bogen nu, og de sidder fint med lidt småjusteringer :) Men de har alle været i str "baby", så jeg har ikke lige været igang med at lægge ekstra til i længden på de større størrelser, fordi de er for korte i mønstret.
    Jeg synes stadig det er rigtig rart, at der er så mange basismønstre samlet i én bog. :)

    Man kan sagtens klare sig uden coverlocker. Enten med en elastisk pyntesøm eller ved at bruge en tvillingenål :)


  • #6
  • Sofie
    02-05-2014 17:30
    Hvor meget endte du med at give for bogen incl. Porto, told og opkrævningsgebyr. Jeg synes nemlig det render op... Og hvor bestilte du den?

    Mvh. Sofie


1 

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

Follow on Bloglovin