Nye indlæg

Follow on Bloglovin

Hjemmebagte rundstykker

15-03-2014 20:55
 
Vi bager rundstykker selv af flere grunde. Den vigtigste grund er dog, at de smager meget bedre. MEGET bedre! Og så er prisen også en noget anden, end på både bagerrundstykker og dem fra Hatting. Af portionen herunder får vi 50 økologiske rundstykker, og der er ingredienser for i omegnen af 50kr. Vi bruger mel fra Aurion, så rundstykkerne kan sagtens laves billigere, især hvis man bruger konventionelt mel.
 
Rundstykker:
25g gær
1L vand
30g sukker
30g (hav)salt
500g sigtemel
1300g (fuldkorns) hvedemel
2 æg
2 tsk citronsyre (hvis det ikke allerede er tilsat melet (E330))
 
Gæren opløses i vandet og de resterende ingredienser røres i. Æltes (i maskine) til den slipper skålen helt og er lækker glat i konsistensen, tager 10-15 min. Stilles køligt og hæver 3-4 timer. Formes til ca 50 boller og efterhæver 1 time. Samtidig sættes bagesten i ovnen og ovnen tændes på 250grader. Bollerne pensles med vand/mælk/æg og drysses med sesamfrø/solsikkefrø/birkes/græskarkerner/hvad man nu er til og forvandles nu på magisk vis til rundstykker ;)
Når rundstykkerne er hævet fint og ovnen + sten er HELT varm, sættes rundstykkerne ind på stenen (vi har dem på bagepapir, de er for klistrede til at de frivilligt forlader spatlen med mindre man bruger meget mel, og rundstykker skal efter vores mening ikke være helt melede på bunden).Ovnen skrues ned til 220grader. Efter ca 10 min er de færdige, og tages ud og køles af på risten. Der kan ikke være 50 rundstykker på bagestenen, vi bager dem af 4 omgange.
 
 

Kategori: opskrifter

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

Follow on Bloglovin